Venus søger en alsidig pædagogisk pedel

Venus ligger i naturskønne omgivelser i en lille by tæt på Faxe på Sydsjælland.

Har du håndværksmæssig erfaring eller uddannelse? Er du pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse eller erfaring, og har hænderne skruet godt på? Er du serviceminded, og arbejder du struktureret og kan danne dig overblik og arbejde selvstændigt? Kan du li’ at arbejde i et miljø med både unge og voksne?

Bostedet Venus ApS under Fonden Promerum, søger en alsidig pædagogisk pedel snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling, som skal deles mellem håndværker/pedel og pædagogisk medarbejder.
Du får indflydelse og medbestemmelse til en mødeplan.

Din funktion vil blive todelt, da Venus ApS søger en pedel, som har ansvar for bygningen, hvor du skal sikre vedligehold på og omkring, men du indgår også i et team med andre pedeller i organisationen, der sikrer, at Promerum bygningsmasse passes, da Promerum består af flere bygninger på Sydsjælland.
I samme stilling søger vi en medarbejder, der har erfaring med arbejdet i en socialpædagogisk kontekst. Du skal have en faglig ballast forankret i en pædagogisk, sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse.

Det vigtigste er at du sammen med os, vil arbejde for at beboerne på Venus trives og udvikler sig, i en meningsfuld hverdag. 

Vores forventninger til dig:

· Du har en alsidig håndværkermæssig uddannelse/erfaring

· Du tager selv initiativ, når du kan se, at noget skal ryddes, udbedres m.v.

· Du er engageret og serviceminded og prioriterer et højt kvalitetsniveau

· Du har humor og kan omgås unge og voksne beboere

· Du er selvstændig, struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver

· Du er omstillingsparat, når der opstår ad hoc-opgaver

· Du forventes at indgå i et bagvagtsrul med øvrige pedeller

· Du har kørekort

– derudover har vi en forventning til:

· Du har en uddannelse som pædagog, SSA, sygeplejerske eller en anden social faglig baggrund

· Du kan sikre den gode dagsstruktur for beboerne

· Du har erfaring med pædagogisk og til dels sundhedsfaglig dokumentation

· Du har erfaring med struktureret pædagogik, samt opbygning af dagsstruktur

· Du er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt

Dine personlige kompetencer:
• Du arbejder selvstændigt og struktureret
• Du er robust og bevarer roen i pressede situationer
• Du er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
• Du har et godt overblik og er god til at prioritere
• Du er en god kollega, hvilket betyder, at du har fokus på at få tingene til at fungere og hjælper til, hvor der er behov for det.      

Hvorfor skal du søge?
Du vil opleve stemningen og atmosfæren på Venus som dynamisk, hjemlig og med plads til både faglig fordybelse og højt humør.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på samarbejde, medbestemmelse, kvalitet og faglighed med kontinuerlig kompetenceudvikling og supervision samt faglig sparring, som er individuelt tilpasset.
Du får mulighed for at folde dig ud fagligt og menneskeligt i et job fuld af dynamik og alsidighed. Du bliver del af et hus, hvor vi gør, hvad vi siger, og hvor vi møder hinanden med tillid og nysgerrighed.

Du bliver en del af en organisation hvor der højt til loftet, korte beslutningsveje, fokus på det gode arbejdsmiljø og høj trivsel. Vi har et stærkt TRIO samarbejde med AMR og samarbejdsudvalgsrepræsentant i alle afdelinger. Vi tilbyder en god sundhedssikring og muligheder for kompetenceudvikling.

Det praktiske:
• Ansøgning og CV sendes via formen nedenfor
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende lønpolitik i Promerum
• Forventet tiltrædelse snarest muligt med ansøgningsfrist den 30. juli 2023

Kontaktperson Bostedet Venus ApS:

Er du nysgerrig på at vide mere, så er du velkommen til at ringe til tilbudsleder Ann Sofie Krogsbæk – tlf. 25459443 (ferie fra den. 22/7 til og med 30/7 2023)

Om Promerum Vi skaber rum, hvor mennesker udvikler sig. Det gælder i alle vores indsatser, både opholdssteder, botilbud, projekter, skole, uddannelse m.v. at vi hjælper den unge eller voksne til i så høj grad som muligt at være inddraget og have medindflydelse på sin egen situation og udvikling. Alle kan udvikle sig, når rammerne er til det. Med en række forskellige tilbud og indsatser skaber vi en bred vifte af muligheder for personlig, faglig og social udvikling